Det er en uprioriteret oversigt, der ikke er forsøgt inddelt i forhold til generelle indsatsområder, da flere aktiviteter i realiteten inddrager flere områder.

Udvikling af generelle kvalitetsindikatorer for almen praksis

Der er fra centrale myndigheder udtrykt ønske om akkreditering også af almen praksis.
Landsoverenskomsten om almen lægegerning indeholder en række aftaler, der stiller krav til almen praksis. Skal der stilles mere specifikke kvalitetskrav, er det er forudsætning, at der er defineret relevante kvalitetsindikatorer. Disse findes ikke i dag. Det vil derfor ikke væres særlig meningsfuldt at udvikle et omkostningstungt akkrediteringsapparat.
Almen praksis bliver i dag fra tid til anden målt på indikatorer (fx medicinforbrug), der i højere grad er økonomiske indikatorer end kvalitetsindikatorer.
Almen praksis finder det derfor af langt større relevans at få beskrevet og udviklet indikatorer for god faglig kvalitet i almen praksis.
DSAM / P.L.O. nedsætter derfor et udvalg, der skal stå for dette arbejde. Kommissorium er udarbejdet.
Der ingen væsentlige udgifter forbundet med den første analyserende fase (1-2 år). Derimod vil der være behov for projektmidler, når modeller skal afprøves.

Kvalitetsdeklarationer for almen praksis

Sundhedsstyrelsen ønsker, at der i lighed med sygehusvæsenet også udarbejdes kvalitetsdeklarationer for almen praksis.
DSAM og P.L.O. savner en klart defineret målsætning for sådanne kvalitetsdeklarationer for almen praksis, ligesom man ikke er i besiddelse af dokumentation indenfor dette område.
DSAM / P.L.O. vil dog gerne indgå i et samarbejde med Sundhedsstyrelsen om en analyse af, hvad indholdet i en sådanne deklarationer i givet fald kan indeholde, hvorefter man så må tage stilling til relevansen af disse.

Kliniske vejledninger

DSAM har udviklet kliniske vejledninger for Forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom (nyrevideret udgave foråret 2002), Urininkontinens, Demens, Den motiverende samtale, Depression.

Planlagte vejledninger: Osteoporose medio 2002), Palliativ indsats med særlig henblik på smertebehandling (2003), Behandling af Diabetes Mellitus (midlertidig vejledning foråret 2002, endelig vejledning 2003/2004), Ryglidelser.

DSAM og P.L.O. og centrale myndigheder er enige om, at kliniske vejledninger øger kvaliteten af den praktiserende læges arbejde. Amtsrådsforeningen og P.L.O. påpeger begge i deres forhandlingsoplæg om Landsoverenskomsten, at kliniske vejledninger fortsat skal udarbejdes.

En evalueringsrapport fra DSI dokumenterer vigtigheden af dette arbejde.

Anvendelsen af de kliniske vejledninger bør, som det allerede i et vist omfang sker i dag, støttes af aftaler i Landsoverenskomsten.

Der skal bevilges driftsmidler til fortsat udvikling og implementering.

Informationsteknologi (IT)

Elektroniske patientjournal

Almen praksis har udviklet en elektronisk patientjournal (EPJ). Dette udviklingsarbejde skal videreudvikles. EPJ i almen praksis og sygehusvæsenet skal kunne kommunikere med hinanden.

Udvikling af ICPC (diagnosekodning) og netværksdannelse

ICPC kodning er en forudsætning for at skaffe overblik over EPJ. Det er samtidig en forudsætning for kvalitetsudvikling gennem feedback systemer og hurtig informationssøgning.

ICPC koderne i almen praksis kan allerede i dag kommunikere med sygehusvæsenets ICD10 koder men kræver fortsat udvikling.

ICPC kodning giver mulighed for at beskrive patientforløb, både de forløb der alene foregår i almen praksis men også dem der er fælles for almen praksis og sygehusvæsenet.

Men med over 30 millioner årlige henvendelser til almen praksis vil det være alt for ressourcekrævende at kode alle forløb. Men i takt med udviklingen af ICPC kodningen og udviklingen af EPJ, vil det gennem netværksdannelser af praksis være muligt at beskrive og kvalitetsvurdere definerede områder af arbejdet i almen praksis.

Et center for udvikling af EPJ, elektronisk audit og ICPC-kodning skal etableres.

IT portal

Amtsrådsforeningen er i færd med at udvikle en IT portal for hele sundhedssystemet. En beskrivelse af opbygningen af denne portal foreligger. Almen praksis er i denne model den centrale indgangsport til sundhedsvæsenet. Der er tale om et avanceret kommunikationssystem mellem borger, sygehusvæsen og almen praksis. DSAM og P.L.O. skal levere det faglige indhold til almen praksisdelen herunder udvikling af informationssøgningsprogrammer.

Skal finansieres.

Der skal udarbejdes aftaler for etablering og anvendelse af databaser udviklet på baggrund af sådanne netværksdannelser, ligesom finansiering skal aftales.

Shared care modeller

Kliniske vejledninger og udvikling af IT jf. ovenfor skal indgå i shared caremodeller.

Desuden:

Udvikling af Praksiskonsulentordningen og dens opgaver

Der bør indgås landsdækkende aftaler for området.
Der bør etableres en central koordinerende udviklingsenhed.

Tværfaglige audits over patientforløb

Sådanne forløbsaudits, der sker i samarbejde mellem de enkelte sygehusafdelinger og Praksiskonsulentordningen, gennemføres i dag i stigende omfang. Der er samtidig en metodeudvikling i gang omkring elektronisk registrering af forløbsaudits.
Gennemførelse af disse audits bør blive landsdækkende og 1-2 audits bør rutinemæssigt gennemføres årligt for hver sygehusafdeling i samarbejde med Praksiskonsulenterne, for herigennem at inddrage hele patientforløbet.

Forløb af diagnostisk udredning

Der er meget stor variation i tilgængeligheden af diagnostiske undersøgelser. Ikke blot fra amt til amt men også imellem sygehuse indenfor de samme amtsgrænser. Dette er påvist i en rapport, der er udarbejdet af DSAM, KPLL og DSI. Der skal udvikles shared care modeller for den diagnostiske udredning i et tæt samarbejde mellem almen praksis, sygehusvæsenet og amtslige forvaltninger. Notat herom er udarbejdet.

Tværfaglige behandlingsstandarder

Disse skal udvikles blandt andet på baggrund af kliniske vejledninger og resultater af tværfaglige forløbsaudits. Dette skal ske i et samarbejde med fx projektet DGMA (Den Gode Medicinske Afdeling). Et sådant udviklingsarbejde er allerede påbegyndt.

Implementering

Den særlige struktur for almen praksis nødvendiggør andre implementeringsstrategier end de, der kan avendes i sygehusvæsenet.
Decentrale efteruddannelsesgrupper (DGE)
DGE er etableret på landsplan, hvor 90% af de praktiserende læger deltager. DGE er en potent enhed for både kvalitetsudvikling og efteruddannelse. Til DGE er knyttet en vejlederfunktion (amtslige Efteruddannelsesvejledere).

Udvikle praksisfacilcitatordninger

Praksisfacilitatorer er deltidsansatte praktiserende læger, der ved besøg hos kolleger formidler relevante temaer som fx medicinordinationer, kliniske vejledninger, diabetes, informationsteknologi etc.
Ordninger er udviklet i en række amter. Skal videreudvikles gennem de amtslige kvalitetsudviklingsudvalg.

Audit

APO (Audit Projekt Odense) er veletableret og i ordningen gennemføres nationale audits i almen praksis. Auditformen skal styrkes og udvikles og etableres som en regelmæssig aktivitet i almen praksis.

Patienters vurdering af praksis

Videreudvikling af DANPEP
Projektet er sat i gang men der savnes aftaler for og ressourcer til, hvordan praksis kan deltage.

Patientsikkerhed

Der mangler dokumentation for på hvilke områder patientsikkerheden kan øges i almen praksis.
En sådan dokumentation må fremskaffes ved forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter.
Medicinområdet bør dog allerede sættes i fokus. Regelmæssig vurdering af patienter med polyfarmaci bør aftales og indgå i Landsoverenskomsten.
Desuden bør almen praksis som forsøgsprojekt gennemføre fx “critical events audits”.

Efteruddannelse

DSAM og P.L.O. har udviklet en metode til personlige læringsplaner (PLP). Denne metode er aktuelt ved at blive implementeret som pilot projekt i Storstrøms amt.
Men udarbejdelse af PLP kræver finansiering gennem øgning af midlerne i fx Efteruddannelsesfonden.

Forskning

De almenmedicinske forskningsmiljøer skal inddrages aktivt i kvalitetsudviklingsstrategien.
De skal medvirke i metodeudviklingen og i evalueringen.
Dette forudsætter et større ”volumen” end det der aktuelt findes i dag.

Amtslige kvalitetsudviklingsudvalg

De amtslige kvalitetsudviklingsudvalg disponerer selvstændigt over kvalitetsudviklingsmidler (samlet ca. 20 millioner kr.).
Disse midler skal understøtte den nationale strategi.
Samtidig skal udvalgene dog også kunne stimulere til relevante lokale aktiviteter fx gennem DGE, betinget af lokale forhold, problemer og interesser.