Regional struktur
Dette er DSAM’s første formandsberetning efter vores egen strukturreform, hvor vi overgik fra en noget løs amtslig struktur til noget, der skulle være et forsøg på at skabe en noget mere fast regional struk-tur. Hvordan er det så gået med fem regionsbestyrelser? Det er svært svare entydigt på. Den Historien på såvel lang som kort sigt har vist, at det er svært for DSAM at skabe synlighed decentralt – og det er ikke blevet nemmere med de store afstande i regionerne. Vi har fået fem regionsbestyrelser, og de her nok ikke alle været lige synlige. I enkelte regioner kan vi samle en pæn flok til medlemsmøder, i andre er det sværere at få noget stablet på benene. Regionaliseringen hjælpes på vej af de altid efterlyste ildsjæle. Er der tilstrækkelig med ildsjæle i en region, kan vi få medlemmerne til at mødes og skabe DSAM-synlighed.

Vi havde selskabets første repræsentantskabsmøde i efteråret 2007, der var præget af en livlig debat om selskabets kerneområder – og almen praksis’ overlevelse. Hvordan får vi sikret rekruttering og fast-holdelse og derved sikret, at der er tilstrækkelig med læger til alle dele af landet?
På mødet blev der udtrykt ønske om et forårsrepræsentantskabsmøde, og det blev afholdt i april 2008. Ca. 25 medlemmer deltog i livlige diskussioner om synligheden decentralt. Find succeshistorierne, brug fx vejledningerne til at blive synlige i lokalmiljøet, få et samarbejde med Kvalitets- og efteruddannel-sesudvalgene. Vi havde planlagt en del tid til regionalt arbejde på mødet, men deltagerne gav efter mødet udtryk for, at de på kommende møder hellere vil have tid sammen med bestyrelsen til at disku-tere overordnede temaer. Nu ser vi spændt frem til det andet repræsentantskabsmøde (4. oktober) i tilslutning til årsmødet den 3. oktober. (35 har tilmeldt sig til det åbne repræsentantskabsmøde her i slutningen af august, men der er plads til flere!)

Kræftpakker
Vi har i det forløbne år været velsignet med en del ekstraordinære opgaver – og det har trukket lidt veksler på nogle af bestyrelsesmedlemmerne, men sekretariat og formand er så sandelig heller ikke gået ram forbi! Jeg tænker på cancerpakker, arbejdet i regeringens udvalg for almen praksis (”Praksis-kommissionen”) og forberedelserne til Nordisk Kongres i almen medicin 2009.

Vi fik dannet en lille gruppe af formand, direktør og et par bestyrelsesmedlemmer, der har varetaget arbejdet med cancerpakker. Vi har nu været igennem de fleste større cancersygdomme og har fået sat nogle almenmedicinske fingeraftryk på disse. Generelt har vi mødt megen respekt og forståelse for arbejdet i almen praksis i grupperne og fået mange af vores ønsker til det indledende udrednings- og henvisningsforløb indfriet.
Specielt har vi med Sundhedsstyrelsen haft meget fornuftige dialoger – og har her mødt stor forståelse for praksissektorens betydning og vilkår. Sundhedsstyrelsen har også stor forståelse for, at skal pakke-forløbene ikke få systemet til at bryde sammen, er det meget afgørende, at vi i almen praksis har ad-gang til diagnostiske undersøgelser og evt. speciallægeassistance uden forsinkelse for at få afklaret om en given patient har en mulig malign lidelse. Hvis ikke vi har/får disse udvidede muligheder ender man-ge forløb med at vi føler os presset til at aktivere pakkeforløb, som kun med lille sandsynlighed ender med en malign diagnose – og så sander systemet til. Problemet bliver at bære denne forståelse ud i alle regioner og til alle sygehuse – men vi arbejder på sagen!
I enkelte af grupperne har der imidlertid været kæmpet hårdt for at sikre en visitation, der nærmer sig LEON-princippet. De andre speciallæger har haft ønsker til visitation, som ganske enkelt ville lamme det pågældende sygdomsområde. Som eksempel på disse urealistiske forestillinger kan nævnes melanom-gruppen, hvor dermatologerne ønskede alle brune pletter vurderet af dermatolog (og mulighed for uvi-siteret adgang til dermatologer/nævusklinikker), idet det blev hævdet at undersøgelse hos egen læge kun gav forsinkelse og ikke tilførte patienten yderligere værdi/sikkerhed!
Det har været glædeligt at se, at alle grupperne kunne nå konsensus om diagnostik og behandling, men trist at se hvor forskelligt vejledningerne er blevet implementeret i regionerne. Der har endvidere vist sig store problemer med at få entydige koder og fraser i henvisningerne, som kan udløse et accele-reret forløb i sekundærsektoren. PLO og DSAM har endvidere forsøgt at få etableret et centralt udfor-met uddannelsesprogram for almen praksis, så alle regioner fik samme tilbud, men regionerne ville desværre ikke deltage i dette.

DSAM, PLO og DAK-E har nu i samarbejde med Praksiskoordinatorerne udformet klare krav til indhold i henvisning til pakkeforløb, så budskabet kan læses entydigt i sygehusenes IT systemer. Vi arbejder fortsat på at få ét telefonnummer og ét lokationsnummer for cancerforløb i hver region.

Der har været arbejdsgrupper for 23 kræftsygdomme + arbejdsgrupper for tværgående grupper som fx en gruppe, der arbejder med comorbiditet, om forløbet for patienter med vage og ukarakteristiske symptomer og en gruppe om almen praksis rolle generelt i forhold til pakkeforløb.

Til trods for problemerne er det opfattelsen hos alle, der har været involveret i dette arbejde, at vi har mødt lydhørhed for de specielle forhold i almen praksis, og at disse forløb er medvirkende til at højne kvaliteten af arbejdet med alvorlige sygdomme i det danske sundhedsvæsen. En sidegevinst synes at være, at udredning og behandling af andre sygdomme også accelereres pga. generelt bedre rutiner internt på sygehusene. Men arbejdet har krævet en stor indsats fra mange i DSAM – mange tak for det!

”Praksiskommissionen”
I foråret 2008 nedsatte Regeringen/Forebyggelses- og Sundhedsministeriet et udvalg, der skal analyse-re og beskrive en række forhold i almen praksis, men ikke komme med anbefalinger (det vil ministeriet vist selv gerne gøre…). Udvalget holder en række møder og skal være færdig til inden udgangen af oktober 2008. PLO’s overenskomstforhandlinger med Danske Regioner er jo udsat i afventen af kom-missionsarbejder. DSAM’s og PLO’s formænd er medlemmer med de to direktører som suppleanter og bestyrelserne i baglandet. Der bliver produceret kilovis af bilag til møderne af det store sekretariat sammensat af Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Sundhedsministe-riet. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at sige, hvor vi ender – men jeg afslører ingen hemme-ligheder ved at fremhæve disse temaer, der ikke overraskende gennemsyrer arbejdet:
- ”man” satser på os – opgaverne står i kø til os!
- mantraet er ”større praksisenheder” og mere klinikpersonale
- akut-området (inkl. lægevagten) er også sat under lup
Vi er i alt tre praktiserende læger i udvalget og kan give meget værdifulde indspark til de fremstillinger som embedsværket bringer frem. Foruden Michael Dupont og undertegnede er Bo Christensen, Århus nemlig også medlem – Bo er udpeget af Forebyggelses- og Sundhedsministeriet.
Det bliver meget spændende at deltage i det afsluttende arbejde, og den vægt som man fra centralt hold lægger i arbejdet, gør at jeg tror, at man ikke vil lade rapporten samle støv på hylden! Jeg forven-ter, at man meget aktivt vil inddrage konklusionerne i Danske Regioners overenskomstudspil og der vil givetvis også komme initiativer fra de centrale sundhedsmyndigheder. Mit håb vil desuden være, at kommunerne flere steder ”kommer lidt mere aktivt ind i kampen”! De er her knapt 2 år efter strukturre-formen fortsat alt for usynlige på sundhedsområdet.

Samarbejdet med PLO
Arbejdet i kommissionen har intensiveret det i forvejen gode samarbejde mellem DSAM og PLO. Der er nu meget tæt kontakt mellem formænd, direktører og bestyrelser, som også medfører andre fælles initiativer. Her kan bl.a. nævnes et fælles oplæg til ”sikret” eller ”systematisk” efteruddannelse, som er positivt modtaget af regionerne (men pengene mangler vist stadigvæk?).
PLO og DSAM har også haft et tæt samarbejde i forbindelse med udvikling af et forslag til kvalitetsud-vikling og akkreditering i almen praksis. Almen praksis må leve op til omgivelsernes krav om høj kvalitet og synlighed af vores arbejde. Der vil også være et stigende ønske om/krav om gennemsigtighed i disse kvalitetsforhold fra samfundets side – og måske også fra vores patienter?

Kvalitetsudviklingsområdet
Dette område er klart et indsatsområde for selskabet. Vi deltog i januar i en inspirationstur til Holland i januar måned og så hvorledes vort hollandske søsterselskab har etableret en spændende og ambitiøs plan for kvalitetsudvikling og akkreditering. Denne inspiration har været én af kilderne til det fælles oplæg på området fra PLO og DSAM.
DAK-E var også repræsenteret på studieturen og har for nylig udgivet en rapport, der beskriver alle de kvalitetsprocedurer, der allerede foregår i almen praksis, fx laboratoriekonsulenter, lægemiddelkonsu-lenter etc. og hvordan deres arbejde kan inddrages i en akkrediteringsmodel.
Vi har i øvrigt et tæt og godt samarbejde med DAK-E og de centrale medarbejdere der. Vi har derfor besluttet at invitere lederen, Søren Friborg, med som fast gæst ved vores bestyrelsesmøder.

Nordisk Kongres
Planlægningen af den 16. Nordiske Kongres i almen medicin København i maj 2009 skrider planmæs-sigt frem. Vi stiler efter at kunne matche den succesfyldte kongres på Island sidste år. Det har været glædeligt at se, at alle mål hidtil er blevet nået til tiden. Det er således nu muligt, at tilmelde sig og at tilmelde abstract elektronisk ligesom plenumtalerne er på plads. Se mere på www.gp2009cph.com

Uddannelsesområdet
På uddannelsesområdet kæmpede vi ihærdigt - men forgæves - for at beholde 18 måneders turnus med 6 mdrs. uddannelse i almen praksis i alle forløb. Vi var oppe imod et ønske fra politikere og yngre læger om et kortere turnusforløb, der resulterede i den nye kliniske basisuddannelse af 12 mdrs. varig-hed. I forhold til udgangspunktet skal vi være meget tilfredse med, at vi sammen med PLO og andre gode kræfter har sikret, at 80 % af alle forløb indeholder almen medicin. Dette forhold har uvurderlig betydning for at sikre et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen fremover, når så man-ge speciallæger i andre specialer kender til forholdene i primærsektoren.
På efteruddannelsesområdet er vores fælles initiativ med PLO vedr. sikret efteruddannelse den væsent-ligste bedrift i det forløbne år. Ét af elementerne i dette forslag er, at der skal udarbejdes en egentlig efteruddannelses-portefølje – lidt i stil med det vi kender fra specialeuddannelsen i almen medicin.

Forskning
Det har været et stort skridt fremad for sammenhængen mellem uddannelse og forskning, at vi har fået gang i forskningstræningen. Alle læger i specialeuddannelsen skal nu gennemgå et 4 ugers forsk-ningstrænings forløb. Herved sikres et mere indgående kendskab til kritisk vurdering af undersøgelses-resultater og gerne også mere kritisk vurdering af egen kliniske dagligdag. Håbet er, at det kan give de unge læger en model for, hvordan de i deres fremtidige praksis kan vurdere gammel og ny viden – og inspirere til kvalitetsudvikling. Forhåbentlig kan kurset stimulere flere til at fortsætte med at forske i det små – eller store – gerne ved de tre almenmedicinske miljøer.
På forskningsområdet er der stor aktivitet i alle tre miljøer – og jeg tror også, at samarbejdet fungerer godt mellem miljøerne indbyrdes. Bl.a. er et meget stort projekt på kræftområdet med til at binde insti-tutionerne sammen – og samme synergi skulle vi meget gerne have frem på flere områder – blandt andet inden for forebyggelsesområdet, hvor mere forskningsbaseret viden vil være velkommen.

Internationalt
I forhold til vores internationale paraplyorganisation WONCA har vi efter lange, seje forhandlinger som det tredje nationale selskab købt licensen til den nye udgave af ICPC – ICPC2. Denne er nu ved at blive installeret i alle lægesystemerne til gavn for det stigende antal, der ICPC koder (40 % koder alt, 20 % koder de store (kroniske) sygdomme, 20 % koder sporadisk og 20 % koder ikke). Vi er – som repræ-sentanter for dansk almen praksis og WONCA - i tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen om en tilpas-ning mellem den nye sygdomsklassifikation SNOMED og ICPC. I WONCA regi har der i foråret i Portugal været afholdt et møde mellem alle de europæiske selskaber for at lære spec. organisatoriske forhold af hinanden, ligesom vi i april havde det årlige møde med vores nordiske søsterselskaber om Scandinavian Journal of Primary Health Care og de nordiske kongresser mm. Se nærmere i beretningen for interna-tionalt udvalg.
Med hensyn til Scandinavian Journal of Primary Health Care bedes alle være opmærksomme på, at udgivelsen nu sker som et netbaseret tidsskrift med ”open access” – men alle medlemmer kan efter anmodning få tilsendt en papirudgave.

Kroniske sygdomme og kliniske vejledninger
Vi lægger stor vægt på udvikling (og implementering, som det har haltet lidt mere med) af evidensba-serede kliniske vejledninger om de store kliniske områder i almen praksis. I det forgange år har vi set vejledningen om blødningsforstyrrelser og om KOL. Specielt KOL-vejledningen har været fulgt af/følges af implementeringstiltag – og man kan håbe, at overenskomsten også vil facilitere en mere systematisk behandling og kontrol af disse patienter i almen praksis. Jeg er sikker på, at man vil finde en model, der passer bedre til vores nuværende honorarstruktur end diabetes forløbsydelsen, der som bekendt har haft en meget hård fødsel. Men principperne bag forløbsydelsen har stadig vores støtte.
Vi har fortsat mange nye vejledninger i pipelinen, så hvert år vil byde på 2-3 nye vejledninger.
Vort udvalg for kroniske sygdomme arbejder stille og roligt videre med hvordan vi i klinikkerne håndte-rer behandling og kontrol af de tiltagende mange patienter med kroniske sygdomme. Specielt kan vi vel alle have glæde af, at allerede afprøvede metoder og modeller kan stilles til rådighed for os – så vi ikke alle skal starte fra scratch.

Klinikpersonalet
Jeg er sikker på at klinikpersonalet af mange grunde – men naturligvis specielt lægemanglen – vil komme til at spille langt større rolle i almen praksis. Vi bør anvende denne udfordring til at få optimeret vores klinikdrift og patientbehandling – uden at læge-patient forholdet lider derunder. Med øget anven-delse af klinikpersonale bør vi kunne løfte den udfordring, som samfundet forventer af os – jf. be-mærkningerne om Praksiskommissionen.
Klinikpersonale skal rekrutteres, men det er sandsynligvis en mulig opgave. Men nyt klinikpersonale med erfaring fra det sekundære sundhedsvæsen skal opkvalificeres for at kunne løfte opgaverne i al-men praksis. Ligeledes skal vort nuværende klinikpersonale i mange tilfælde have mulighed for yderli-gere undervisning og træning for at kunne løfte de nye opgaver, som venter dem pga. opgaveglidnin-gen. I visse regioner er man så småt i gang – men på landsplan tror jeg der venter en stor opgave her. De mulige aktører på området er ikke helt kørt i stilling endnu – men meldingen fra DSAM skal være: vi vil også gerne her gøre en indsats på dette område.

Tidsskrifter
Jeg synes vi er ret godt hjulpet i almen praksis i Danmark. Vi har Scandinavian Journal of Primary Health Care som det videnskabelige tidsskrift. Vi har Månedsskrift for Praktisk Lægegerning som giver meget værdifuld relevant klinisk opdatering til brug i hverdagen – det kan desuden understøttes af internetudgaven af Medibox.
Desuden har vi Practicus, der både udkommer på papir og findes i en netversion. Papirudgaven er me-get velkommen hos mange og bliver stedse bedre – og netudgaven kan vi bestemt arbejde videre med! På trods af anstrengt økonomi har vi valgt at fortsætte med papirudgaven af Practicus!

Hvad nåede vi ikke?
Jeg havde håbet, at DSAM kunne være mere synligt på den elektroniske front med nyhedsbreve, di-skussionsforum og hyppigere udmeldinger på det fagpolitiske og sundhedspolitiske område.
Det nåede vi ikke i det forløbne år, desværre!
Grundlaget med velfungerende hjemmeside, en blog fra bestyrelsen er dog nu på plads – så jeg håber bestemt at vi når det i det kommende bestyrelsesår – og håber, at I vil tage godt imod disse nye mu-ligheder.

Tak!
Til slut vil jeg gerne række en stor tak til bestyrelsen, udvalg, arbejdsgrupper og enkeltvis udpegede DSAM-repræsentanter for et stort arbejde igen i år – uden denne indsats var DSAM ikke til megen nyt-te!
I året løb har vi måttet sige farvel til Christian Hermann, observatør fra Københavner-miljøet – tak for indsatsen Christian! For ganske nylig har Bo Christensen, observatør fra Århus-miljøet også sagt farvel efter en mangeårig indsats i bestyrelsen – mange tak til Bo, men vi regner fortsat med dig i mange andre DSAM-sammenhænge.
Og ligeledes en meget stor tak til sekretariat og direktør for en stor og dedikeret indsats for selskabet – vi satser på det må fortsætte!

Jeg glæder mig til at se såvel nye som gamle DSAM-ansigter på Trinity ved Lillebælt i begyndelsen af oktober.

Roar Maagaard