Internt rum This page in english
Sidst opdateret:
4. okt '06 Kl. 01:00 af ASG

European General Practice Research Network

Et af 3 netværksorganisationer i tilknytning til WONCA Europe's organisation (de andre to er EURACT og EQUIP, som beskæftiger sig med efteruddannelse og kvalitetsudvikling).

EGPRN holder 2 møder årligt, hvor deltagerne kan fremlægge deres projekter og diskutere de metodologiske problemer de måtte have med andre forskere. Møderne harsåledes til hensigt at drøfte især yngre forskeres arbejde på forskellige stader i deres projekter nok så meget som at diskutere deres resultater, som man gør det ved kongresserne. Det er ikke ualmindeligt at se det samme projekt flere gange, under forberedelse af protokol, metodevalg, analyse af resultaterne osv. Altså en rigtig Workshop.
Møderne honoreres af efteruddannelses fonden med l dags tabt arbejdsfortjeneste.
De enkelte møder har deres emner og denne gang var det: Forskning i smerte i almen praksis.
Der var 112 deltagere fra 25 europæiske lande,- der blev på 2½ dag fremlagt 42 projekter heraf var 10 om emnet: "Smerter".
Der var denne gang ingen projekter fra Danmark, hvilket er beklageligt. Det kan skyldes at det har knebet med at kommunikere EGPRN s mødetidspunkter ud til forskningsmiljøerne i tide,- derfor bringes de næste møders sted og tidspunkter nedenfor.
Det kan stærkt anbefales at forskningsmiljøerne satser på at yngre forskere får lov til at afprøve deres projekter i dette internationale forum, hvor der er mulighed for at skabe kontakter med forskere fra andre lande, som evt. beskæftiger sig med emner eller metoder, som man selv gør og hvor det måske kan knibe med at finde personer her i landet med samme interesse eller den videnskabelig kompetence, den enkelte har brug for.

Arvid Frank Jørgensen
DSAMs repræsentant i EGRPN

Læs mere om EGPRN på www.egprn.org

DSAM, Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099, 1014 København K - T: 3532 6590 - F: 3532 6591 - E: dsam@dsam.dk
Dudal Webdesign